Af Mathilde Walter Clark
Alt for Damerne 45/ 2004
Copyright © Alt for Damerne og Mathilde Walter Clark 2004
Brug af papirkopier/prints til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner eller i erhvervsmæssig sammenhæng er kun tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node og inden for aftalens rammer.
Med en baggrund i filosofi kan jeg ikke lade være med at gå og grunde over livets store spørgsmål. Det er for eksempel en uopslidelig gåde for mig, at Gud skabte manden med en blære så stor som en vandmelon, mens kvinden fik én på størrelse med en kaffebønne. Er der mon tale om en slags kosmisk joke?
Okay, jeg kan godt se det fikse i, at manden ikke skal ud og tisse hvert andet øjeblik, når han er ude og jage eller på vikingetogt. Historisk højdepunkt: David beder Goliath vente et øjeblik, mens han lige smutter om bag et træ med et “gider du lige holde min slynge et sekund?” Men hvorfor det lige skulle være sådan, at kvinden blot behøver at synke en sjat mundvand, før hendes blære er på bristepunktet, er mig komplet ubegribelig.
Jeg kan ikke lade være med at blive en lille smule misundelig på det modsatte køn på blærefronten. Ordet må være blæremisundelse. For i virkeligheden må Freud have misforstået noget. Javist, man kunne fristes til at mene, at livet blev lettere, om ikke andet hvad angår vandladningen, hvis man var udstyret med sådan en haveslange, man bare kunne rulle ud og tømme efter forgodtbefindende. Jeg mener, mænd ser jo ingen som helst problemer i at stille sig op og tisse på gader og stræder, blot fordi “de skal”. Men ærlig talt, det der strinteri er ikke videre æstetisk, og jeg tror ikke, at kvinder ville springe på den vogn, selvom de havde udstyret til det.
Min blære hører til desværre til de mere opmærksomhedskrævende. Jeg behøver blot at tænke på at sidde på en bus i to timer, før den bukker under af præstationsangst. Nerverne kommer til udtryk ved, at den øjblikkeligt går fra sin naturlige kaffebønnestørrelse til knappenålshovede.
Ligesom der findes en Murphys lov – loven der dikterer, at alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt – tror jeg der findes en lov, som min blære har valgt at underlægge sig med hysterisk præcision. Den lyder nogenlunde sådan her: når det bare ikke kan lade sig gøre – eller på nogen mulig måde er upassende, pinligt eller bare til helt almindeligt besvær – ja, så skal den.
Den har givet mig mange uforglemmelige oplevelser rundt omkring i verden. I Indien stødte jeg på et interessant bud på en løsning. Indien er på alle måder er et land, der er indrettet til, at kvinderne befinder sig inden for hjemmets fire vægge. Gaderne er derimod befolket af en halv milliard mænd, som ikke ser nogen grund til at holde på vandet. Man kunne godt fristes til at kalde Indien for verdens største offentlige herretoilet. Altså ikke det optimale sted for en kvinde med en ganske lille blære. Løsningen, som blev præsenteret for mig af en hollandsk kvinde, bestod i en slags tagrende af tykt pap, som man kunne skyde ind gennem gennem tissehullet og ad den vej lede vandet ud – mageligt stående. Rent ud sagt: en paptissemand. Min hollandske veninde rejste aldrig nogen steder uden pappet og fortalte også, at de var ret handy hvis man sad fast i en motervejskø tilbage i gode gamle Holland!
Hvis inderne i forvejen er folk, der godt kan finde på at stirre så meget, så deres øjenæbler er i fare for at trille ud af deres hoveder, kan det at stille sig op i en vejkant med en pap-atrap i hånden godt indkassere en hel del blikke. Jeg kan ikke sige noget om, hvordan det forholder sig i en motorvejskø, men jeg tror, jeg lader pappet blive hjemme for en stund.
Jeg tænker stadig på, om Gud begik en genoldig brøler med den blære. Måske var det bare for sjov. Tanken om, at det var med vilje, og at det i virkeligheden er den, der op igennem historien har holdt kvinderne hjemme, mens mændene erobrede verden er for ulidelig at tænke.
Nej, så er det sjovere at tænke på, om det måske i virkeligheden var en mere feminin blære, der fik Napoleon til at snuppe kronen ud af hænderne på biskoppen under kroningscerimonien, “så lad os dog få det overstået, jeg er ved at p…. i bukserne!”
