Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 14.oktober 2005
Copyright © Metroxpress og Mathilde Walter Clark 2005. Brug af papirkopier/prints til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner eller i erhvervsmæssig sammenhæng er kun tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node og inden for aftalens rammer.
Jeg kender én, der forleden dag opdagede, at samtlige ure på Nordhavn Station ikke virkede. “Urene virker ikke,” sagde han til en DSB-fyr, for det tilfældes skyld, at DSB-fyren, der tullede rundt på stationen, ikke havde opdaget det. Svaret kom prompte og automatisk: “Det ‘ Banedanmark!”.
Da jeg hørte det, tænkte jeg først: Ja, den er god. Jeg har selv engang prøvet at være ansat et sted, hvor ikke alle de ting, man blev sat til, var lige sjove. Så hvis det var mig, der skulle stille urene på Nordhavn Station, ville jeg måske også sige: “Det ‘ Banedanmark ret prompte. Men der er selvfølgelig den mulighed, at fyren vitterligt ikke selv måtte stille viserne på urene og var henvist til i stedet bare at daske rundt på stationen. I så fald er det mildest talt absurd, at disse mennesker, disse tidstyve, der i forvejen ikke kan finde ud af at vedligeholde banelegemerne, også skal sættes til at bestyre urene!
Igennem de sidste 4-5 år vil jeg tro, at omkring en trediedel af de tog, jeg skulle have været med, er blevet aflyst eller stærkt forsinket. Af alle de gange, jeg har været i Jylland, har jeg kun oplevet, at turen er forløbet efter planen én eneste gang. Og det er ikke fordi, man ligefrem får sådan en rejse smidt i nakken, eller at billetprisen kalder rørte glædestårer frem i øjenkrogen. Hvis man køber sin billet på Nørrebro Station er man endda så heldig, at man med en overvejende grad af sandsynlighed kan få sig en gedigen tilsvining med i købet, fordi de har valgt at ansætte verdens absolut sureste mand på deres billetkontor.
Men DSB! Jeres synder skal være jer forladt med disse ord: Det ‘ Banedanmark!
Og tidstyvene fra Banedanmark har meget mere end lige forsentkommende tog på samvittigheden. Det tør vel være helt overflødigt påpege det rimelige i at udbryde: “Det ‘ Banedanmark!” til enhver tænkelig forsentkommen. Jeg mener, hvis togene kørte på skinner, ville der vel ikke være sådan nogle urimeligt lange bilkøer? Ingen veje er fremkommelige - hverken Harry eller Bendtsen har fat i den lange ende - og det kan vi altsammen takke Banedanmark for.
Tidstyvene er også tyve i mere gængs forstand. Tænk på alle de penge, som dagligt undrages virksomheder og til syvende og sidst statskassen, fordi folk frarøves muligheden for at møde på arbejdet til skemalagt tid. Et kvarter her og et kvarter dér, det er penge lige op ad lommerne på erhvervslivet. Pengene forsvinder så ud i det blå, mens folk sidder på deres flade røve og stirrer fiskeagtigt frem for sig i tog, der aldrig bevæger sig ud af flækken. De penge kunne der bygges mangt et plejehjem og udføres mangen en nyretransplantation for. Man kan blive kørt rundt i taxa for de penge.
Hvis man er helt stille, kan man næsten høre det fosse ud af statskassen. Og den lyd, den fossen: Det ‘ Banedanmark!
Jeg gad egentlig nok vide, hvad de siger på Banedanmark, når de kommer for sent?
