Den nye nye Regering

Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress 31. marts 2006

Copyright © Metroxpress og Mathilde Walter Clark 2006. Brug af papirkopier/prints til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner eller i erhvervsmæssig sammenhæng er kun tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node og inden for aftalens rammer.

Det har været en hård uge. Jeg har dannet regering, Jeg var ikke alene om det – min ven Svend hjalp til, men jeg har fået de sidste brikker til at falde på plads selv. Så hvis der er nogen, der har noget at udsætte på Den nye nye Regering, er det altså mig, der hænger på den.

Vi mødtes som sædvanligt på Kaffesalonen i løbet af ugen for at ordne verdenssituationen. Det er en evigt tilbagevendende opgave. Her i ugen blev vi så enige om, at det var på høje tid med en ny regering. Nu har den siddende regering heddet “Den nye Regering” i fem år, så en ny regering må af den grund blive til Den nye nye Regering. Svend og jeg forkastede partipolitikken som sindssygt gammeldags. “På tværs” skulle regeringen være. Ministerposterne blev fordelt efter en god gammeldags mavefornemmelse for kandidaternes integritet, værdighed, pondus og noget, man kan kalde for politisk renfærdighed. I mange tilfælde var det derfor nødvendigt at rekrutere kræfter udefra, hvilket Svend og jeg naturligvis skal beklage uendeligt. Vi håber, at de pågældende udpegede vil betragte jobbet som en slags borgerpligt.

Det er klart, at visse ministerier har måttet se sig nedlagt for at følge med tiderne, og nye er opstået i deres sted. Således er Kirkeministeret blevet til Ministeriet for Religiøse og Sprituelle Anliggender. Som en ny ministeriel konstruktion har vi oprettet et råd, der består af udvalgte fra hver af de store verdensreligioner, Kristendom, Jødedom, Islam, Hinduisme og Buddhisme, men også en repræsentant for den nye store religion – hvad man kunne kalde Konsumerisme, Ateisme eller bare Ytringsfrihedsfundamentalisme. I spidsen for dette råd skal vi selvfølgelig stadig have en kristen, fordi kristendommen er vores statsreligion og kulturhistoriske baggrund. Selv havde jeg gerne set den fyndige Birthe Rønn Hornbæk, men Svend synes hun fortjente posten som Justitsminister, fordi hun er så obs på retssikkerhed, og Margrethe Auken fik derfor i stedet ministerposten.

Det kan næppe overraske at Naser Khader blev Integrationsminister. Med til posten hører en skudsikker vest og en turban med en appelsin i. Hvilshøj er sendt på studietur hen til det sted, hvor peberet gror. Forvarsministeriet blev nedlagt til fordel for et nyt Festministerium ud fra princippet om at det er sjovere at feste end at bekrige. Der var kampvalg mellem Peter Brixtofte og Hans Engell, som spillede dart om posten. Brixtofte vandt - men Engell blev istedet Trafikminister. Det vil sikkert glæde, at Kurt Thorsen er blevet departementschef. Marianne Jelved fik posten som Undervisningsminister, selvom hun gerne ville have været Statsminister. Men hun lod sig lokke af, at der med stillingen fulgte en splinterny skoletaske.

For at nå lidt ud over den provinsielle kakkelbordsbevidsthed og bedre forstå, hvad det handler om, er Udenrigsministeriet blevet omdøbt til Ministeriet for Global Bevidsthed. Uffe Ellemann løb af med den ministerpost. Fødevareministeret havde tydeligvis brug for noget nyt, ungt kød, så her er Connie Hedegaard blevet minister. Anne Marie Helger blev ny Kulturminister (sorry, Brian, men hun har nogle flottere kjoler).

Svend ville have, at Pia Kjærsgaard også skulle have en post, så folkemasserne forholdt sig rolige. Hun fik derfor en ministerpost i et nyoprettet Ældreministerium, fordi hun går ind for pensionister og engang har været hjemmehjælp.

Det helt store problem var naturligvis, hvad vi skulle stille op med Statsministerposten. Det viste sig desværre helt umuligt at finde egnet materiale indenfor politikernes egne rækker. På egen hånd har jeg derfor udpeget Steffen Brandt, selvom syklubben sikkert ville være blevet glade for Niels Hausgaard. Anders Fogh har istedet fået en stilling i Vejdirektoratet som Grøftegraver.

Den hårdeste nød at knække var, hvad vi skulle stille op med Helle Thorning Schmidt. Den opgave er derfor blevet udskudt til næste uges møde. Der venter en ny, hård uge.