Et lokumsbræt i Laksegade

Af Mathilde Walter Clark
MetroXpress d. 18. august 2006

Copyright © Metroxpress og Mathilde Walter Clark 2006. Brug af papirkopier/prints til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner eller i erhvervsmæssig sammenhæng er kun tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node og inden for aftalens rammer.

Dette er den første og den sidste klumme. Det er den første klumme i det nye avis-danmark, og den sidste klumme i det gamle avis-danmark. I denne historiske uge blev mængden af avispapir forøget drastisk og det vil den fortsætte med i den kommende tid. Fra nu af skal der opfindes mange flere kvadratmeter meninger.

Jeg ville ønske, jeg vidste nøjagtig hvor mange kvadratmeter, der er tale om, så jeg – sammen med alle de andre klummeskribenter – kan begynde en større og mere omfattende produktion af meninger. Man vil nødig brænde ind med nogen, men det værste er næsten at sidde dér og mangle lige op til deadline. I de tilfælde må man fylde de tomme kvadratmeter med bavl - for sværte skal og må der på papiret!

Det er en kende besynderligt, at man - i disse tider, hvor alt i øvrigt går mod minimalisme indenfor alt lige fra boligindretning over virksomhedsledelse og teknologi – i den grad svælger i maximalisme indenfor medieproduktionen. Avisen har nemlig et format, som skal overholdes af skribenter og journalisterne uanset mængden af det stof, virkeligheden tilfældigvis producerer. Med den forløbne uges enorme forøgelse af avispapir kan man med rette spørge: sker der mere fra uge 33, 2006? Forhåbentlig ikke! Altså må der opfindes.

Man kan spørge sig selv om mangt og meget. Bliver der flere af os, der skal opfinde meninger fx? Med al mulig logik må det, der nu og engang sker være at finde i mere eller mindre fordøjet, vinklet og analyseret form i samtlige aviser. Resten af pladsen må – i distanceringens hellige navn – fyldes med mere eller mindre begavede versioner af bla. bla. bla. Det er lidt ligesom Internettet bare i det fysiske rum. Men med den afgørende forskel, at nogle helt uskyldige skove må lægge ryg til vores hovmodige anfald af infoenza. Fra nu af skal vi fælde træer for at indvie befolkningen i den prut, der for nylig er blevet slået henne i Laksegade eller det toiletbræt, der efter sigende ikke blev slået ned et sted i Vingårdsstræde.

Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på Umberto Ecos essay On the Impossibility of Drawing a Map of the Empire on a Scale of 1 to 1, hvori han udforsker de forskellige (u)muligheder af, at lave et nøjagtig kort over et territorie, hvor alt afbildes i 1:1– ikke bare territoriets naturlige relieffer men også totaliteten af artifakter og individer. Én af hans mange pointer var, at rullede man endelig et sådan nøjagtigt kort ud over et givent territorie, ville man forhindre solens stråler i at gennembryde kortet og alt nedenunder - økologien, menneskene – ville blive kvalt. Kortet ville hurtigt blive unøjagtigt.

Man kan også spørge, om avislæsningen vil stige det fornødne. De danskere, som vil støtte de mange nye kvadratmeter avispapir bør fra og med denne uge forørge deres daglige avislæsning med 50 procent for at komme ind i en rigtig god vane og holde liv i markedet.

Hvad skrives der så om? Det er ironisk nok ikke lykkedes mig at få fingre i nogle af de nye aviser. Men at dømme efter skriveriet på de gamle aviser igennem de sidste halve års tid, skrives der om de nye aviser. Måske skriver de nye udfra samme logik om de gamle. Eller om sig selv. Eksempelvis skrives der en del om, hvem der hugger fra hvem, journalister, stof, layout etc. Således kunne man i forgårs læse i Berlingske, at den endnu ikke udkomne Nyhedsavisen havde tyvstjålet farven blå i deres logo, hvortil Nyhedsavisen svarede, at Berlingske havde kopieret dem ved overhovedet at lave panikavisen Dato.

Det er let at forestille sig, at aviserne i det næste meget lange stykke tid vil skrive deres meninger om aviser. Hermed slut på én af slagsen.