Et par ord om frisk luft

Information d. 4. marts 2017
Af Mathilde Walter Clark

Copyright © Information og Mathilde Walter Clark 2017
Brug af papirkopier/prints til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner eller i erhvervsmæssig sammenhæng er kun tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node og inden for aftalens rammer.

Det lå som en tikkende bombe, interviewet med Christina Hagen i denne sektion med overskriften "Jeg har svært ved at trække vejret i den her politisk korrekte tid" i forbindelse med hendes bog, Jungle, som hun opfatter som et katalog over forbudte tanker og anomalier. "Det er så forfærdeligt mange ting man ikke kan sige og allerhelst heller ikke tænke efterhånden." Men hun nægter at skrive moraliserende. At antage at man kan hæve sig over den racisme og sexisme vi alle lever i, sagde hun, og tilmed proklamere at man er i stand til at hæve sig over det, at moralisere sig ud af sølet, er uærligt og ignorant.

At moralisere sig
ud af sølet er
uærligt og ignorant

Bomben eksploderer på nogle af mine forfatterkollegers Facebook-vægge. Et opslag der siger "røv" til Hagens "macho-ærlighed" får over 400 likes, heriblandt af andre kolleger.

Nogle kommer Hagen til forsvar. Men noget i trådene minder mig om det der foregik ovre ved rygerskuret i min skolegård. Blot mere velformuleret, forstås, og selvfølgelig i tolerancens navn. Ikke alle har læst Jungle, alligevel er der mange bud på hvad man burde skrive om, og hvordan man burde skrive, og at man bør skrive med henblik på at komme racisme til livs. Med macho-ærlighed skal macho-ærlighed åbenbart fordrives, og den kommer med et særligt sprog med ord som privilegieblindhed, racialisering og patriarkatet. Sproget kommer fra postkoloniale teoribøger. Jeg tror at dem der behersker det selv vil være enige i, at hvis ikke man lærer sig det, kan det være svært at være med i (endda helt at forstå) diskusionen. Det er et sprog der skal få sløret til at falde fra privilegieblinde øjne. Det er et sprog som skal rense luften så alle kan ånde. Sådan går jeg i hvert fald ud fra det er tænkt.

Den enes friske luft, den andens måske ikke helt så friske luft.

En anden forfatterkollega udbad sig eksempler på den "politiske korrekthed" som kan være svær at ånde i.

Bestræbelsen på at udpinde den menneskelige stamme har eksisteret siden de gedeskindsbærende første gang stødte ind i de bæverskindsbærende. Den har udviklet sig i mange tragiske retninger som mennesker til stadighed lider under overalt i verden. Udtrykket "politisk korrekthed" har i sig selv en halvlang og betændt historie efter at forskellige grupper med forskellige politiske motiver har forsøgt at tage ejerskab på det. Det der kan føles som en befrielse for den ene kan føles som en begrænsning for den anden, og værre end det, undertrykkelse, udgrænsning. Alle sprog kan miste deres uskyld, få nye mer-betydninger, stivne, blive blinde, sproget fra privilegie-pakken ikke undtaget. Heldigt at vi også har det poetiske sprog, musikken, litteraturen, kunsten. Til at ruske op i sagerne, til at få os til at se på nye måder, udviske gamle grænser, skabe nye forbindelser. Vise at noget godt både kan være x og y, uden nogen modsigelse. Til at sige ja sagde jeg ja jeg vil Ja.